Forside

Jeg har startet den her blog, for at have en mulighed, for at få luftet mine tanker og holdninger til hvad det vil sige at have kæledyr. Emnerne vil strække sig langt og bredt om alt fra foder, valg af rette dyr til hjemmet, til leg og træning. Og meget meget mere :)

 

Der vil uden tvivl komme flest indlæg om hunde, da de har en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg er uddannet hundeadfærdsinstruktør og click instruktør, og elsker at arbejde med hunde.

Jeg har også selv en lille hund, Chibu, som er mit lille et og alt.

20120501171351

Han er Japansk Spids og Papillon blanding. Han er den værste lømmel af dem alle, og han elsker at teste min tålmodighed med nye kreative stunts ;) Alt i alt er han en lynende intelligent hund, som elsker når jeg finder godbidsposen og især clickeren frem, så vi kan træne. Han har et ekstremt energiniveau, som nogle gange er svær, at følge trop med. Men vi er lige som alle andre – vi gør det bedste vi kan :D

Der vil uden tvivl komme en masse billeder af denne flotte fyr, da det er det nemmeste og nærmeste. Men jeg skal prøve og variere det så godt jeg nu kan. Samt at komme med noget om andet end hunde, selvom jeg godt nogle gange kan blive grebet af stemningen og skriveriet.